mere end 17 års erfaring

3 års garanti for udført arbejde

Fokus på kvalitet og god rådgivning

du betaler først når opgaven er klaret

Vores arbejdsbetingelser

Få et uforpligtende tilbud

Hos Viking Gulvservice har vi nogle arbejdsbetingelser som skal overholdes. Nedenfor ser du de arbejdsbetingelser som vi forventer at der overholdes. Hvis du har nogle spørgsmål til disse er du altid velkommen til at kontakte os.

Afdækning
Kunden har selv ansvaret for at afdække alt, som kunden ikke ønsker bliver støvet – eksempelvis indbogenstande, køkkeninventar m.m.

Affald
Viking Gulvservice samler altid affald i store affaldssække og sørger for at det bliver smidt ud på genbrugsstationen.

Alle genstande på vægge
Alle genstande på vægge skal være taget ned eller afdækket. Viking Gulvservice står ikke til ansvar hvis der sker noget med genstandene under afslibning.

Annullering af arbejdet
Såfremt at kunden ønsker at annullere aftalen om udførelsen af arbejdet, skal dette ske senest 48 timer inden den aftalte dato. Kunden bedes venligst fremsende annulleringen til gm@vikinggulvservice.dk
Mundtlig annullering godtages ikke.
Såfremt at Viking Gulvservice ikke modtager en annullering af arbejdet inden for tidsfristen, vil kunden blive pålagt et gebyr. Gebyret vil være på 50% af hvad prisen for opgaven oprindelig ville ligge på. Vi tager udgangspunkt i de oplyste kvadratmeter, dørtrin, trappetrin m.m.

Betaling
Betaling skal senest ske 8 dage efter modtagelsen af fakturaen – medmindre at andet er aftalt skriftligt.
Såfremt at fakturaen ikke er indbetalt inden for tidsfristen, vil der blive pålagt et rykkergebyr.

Elinstallationer
Kunden har ansvaret for at der er strøm i alle de rum, hvor der skal udføres arbejde. Der skal være adgang til en autoristeret el-installation med fri adgang til minimum 220/12A.
Skulle det blive nødvendigt at kontakte en elektriker for at Viking Gulvservice kan udføre arbejdet, vil kunden selv være ansvarlig for den ekstraomkostning som dette medfører.
Skulle der forekomme forsinkelser af arbejdet som følge af, at der ikke er tilstrækkeligt strøm, vil Viking Gulvservice ikke stå til ansvar for dette.

Gennemslibning
Ved afslibning af lamelparket kan der forekomme gennemslibning af slidlag og læse parketstave. Viking Gulvservice kan desværre ikke påtage sig ansvar for denne form for skade.

Gulvets eksisterende stand
Viking Gulvservice frasiger sig ansvaret hvad angår gulvets eksisterende underlag og tilstanden af denne. Kunden skal selv sørger for at gulvets nuværende tykkelse oplyses til Viking Gulvservice. Hvis dette ikke oplyses, vil Viking Gulvservice antage at gulvets tykkelse er i orden og kan slibes. Viser det sig derimod, at gulvets tykkelse har været for tyndt og at dette forårsager skader og fejl på gulvet, vil Viking Gulvservice ikke påtage sig ansvaret.

Lamper
Alle lamper skal være væk under afslibning. Hvis det er en lampe som hænger, skal den hænges højt oppe så man ikke kan ramme den. Hvis dette ikke er gjort og vi kommer til at ramme den, så vil Viking Gulvservice ikke stå til ansvar for dette.

Radiatorer
Hos Viking Gulvservice kan det forekomme at vi skruer op for radiatorerne i de rum, hvor vi behandler gulvene.
Hvis kunden ikke ønsker at deres radiatorer skal være skruet op, så bedes kunden selv sørger for at skrue dem ned efter at arbejdet er udført.

Rumtemperatur
For at Viking Gulvservice kan udføre deres arbejde bedst muligt, er det vigtigt at de rum, hvor gulvafslibning og efterbehandling udføres, har en temperatur på minimum 19°.
Dette ligger til grund for at efterbehandlingerne har nogle tørretider, hvor temperaturen i rummet spiller en væsentlig rolle for at der bliver leveret det bedste resultat.
Det er kundens ansvar at sikre sig at dette er opfyldt inden Viking Gulvservice påbegynder arbejdet.

Rydning af rum
Kunden har ansvar for at ledninger, kabler og rør fjernes fra gulvet eller afmonteres. I tilfælde af at dette ikke bliver gjort, vil Viking Gulvservice ikke stå til ansvar for brud eller beskadigelse.
De rum hvor gulvene skal afslibes skal være tomme inden påbegyndelsen af arbejdet.
Såfremt at kunden har gulvtæppe så skal dette fjernes inden udførelsen af arbejdet. Hvis kunden ikke selv kan fjerne gulvtæppet eller andet inventar og ønsker at Viking Gulvservice skal hjælpe til med dette, vil det ske imod en ekstra betaling.

Støj, støv og luftgener
Støj, støv og lugtgener må i vist omfang forventes. Større omfang af støv må forventes ved afslibning af gulve med spartelmasse på.

Vægge, fodpaneler og sokler
Da Viking Gulvservice anvender store maskiner til udførelse af gulvafslibning, gulvafhøvling eller efterbehandling, kan der i visse tilfælde forekomme enkelte ridser på dørkarme, fodpaneler og sokler. Dette skyldes at maskinerne som anvendes, kommer helt tæt på dørkarme, fodpaneler og sokler.
Såfremt, at der skal males, anbefales det at sidste omgang maling tages efter afslibning og efterbehandling.
Skulle det forekomme at der kommer enkelte ridser, kan kunden derfor risikere at skulle male disse over. Omkostningerne forbundet med dette tager Viking Gulvservice ikke ansvaret for.